INDKØBER

INDKØBER TIL PHARMA VIRKSOMHED

Lukket

Vi søger en indkøber til stor Pharma virksomhed i Kalundborg

Du fastansættes i TechSupply og arbejder til dagligt direkte på virksomhedens lokation, hvor du indgår i det lokale projektteam.

Parallelt udgør TechSupply dit bagland, hvor fokus bl.a. ligger på at sikre gode ansættelsesvilkår og trivsel i jobbet. 

JOBBET

Du bliver en del af virksomhedens lokale projektteam der står for opførelsen af nye produktionsfaciliteter samt udvidelser på eksisterende anlæg.

Mængden af opgaver stiger støt, hvorfor der er behov for endnu en dygtig indkøber til at sikre forsyningerne.

Selve jobbet består i at indkøbe et bredt sortiment af tekniske komponenter og dele til brug for projekterne. Det kan være alt lige fra maskindele, tekniske komponenter til reservedele og forbrugsmaterialer. Mange af indkøbene foretages lokalt men der vil også være situationer, hvor indkøbet skal foretages i udlandet.

Jobbet omfatter ikke udarbejdelse af strategiske rammeaftaler.   

Hovedindholdet i jobbet er følgende:

  • Følge op på pakkeejere og rykke, hvis man er bagud i tidsplanen
  • Udarbejde udbudsbreve
  • Administrere udbudspakker i Dalux 
  • Forhandle og lukke aftalen
  • Lave kontrakter (fra templates)

Hertil kommer løbende opfølgning på kontrakter og leverancer.

KVALIFIKATIONER

Du har nogle års praktisk erfaring med indkøb af et bredt sortiment af tekniske dele og komponenter, gerne i relation til pharma-, kemi- eller foodindustrien. Du er tillige vant til at skrive udbud, forhandle kontrakter og lukke aftaler med leverandører i ind- og udland, ligesom du trives med at følge aftalerne til dørs og sørge for, at leverancerne sker som planlagt.

Jobbet kræver en bred teknisk forståelse uden at det forventes, at du er ’ekspert’. 

Hertil kommer gode kundskaber i dansk og engelsk samt erfaring med Excel, Word og Dalux.

Kvalifikationskrav

  • Bred erfaring med tekniske indkøb
  • Almen teknisk forståelse
  • Indkøbserfaring fra pharma-, kemi- eller foodindustrien
  • Kendskab til Dalux
  • God til Excel og Word
  • Dansk og engelsk i skrift og tale

Som person har du et godt overblik og kan overskue mange samtidige projekter. Du har sans for detaljen og kan holde processerne på sporet.

Du er samtidig serviceminded, teamorienteret og udadvendt. 

ANSÆTTELSESVILKÅR

Du fastansættes i TechSupply på funktionærvilkår med en løn, der fuldt ud matcher dine kvalifikationer.

Hertil kommer:

  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Transporttillæg

Arbejdstiden afstemmes med den lokale teamleder, men ligger inden for normal kontortid.

Arbejdsadressen er Vestsjælland

Tiltrædelse snarest muligt.

SØG JOBBET

Send dit CV suppleret med en kort ansøgning til job@cvforum.dk 

Mærk ansøgningen ”Indkøber”

Er du allerede oprettet i vores CV-database, vil du automatisk få besked om jobbet.

Der afholdes løbende samtaler med kvalificerede ansøgere.

Ansøgningsfrist 5. november 2023

Dansk