Produktions- og servicetekniker
CVforum søger en produktions- og servicetekniker til virksomhed i Ballerup
Et spændende og selvstændigt job i en innovativ ingeniørvirksomhed med et højt teknisk og fagligt niveau.
I jobbet indgår cirka 70 rejsedage årligt, der planlægges i god tid.
Virksomheden udvikler og producerer højteknologisk måleudstyr til tekniske undersøgelser. Kunderne udgør myndigheder, rådgivningsvirksomheder og forskningsinstitutioner.
Måleudstyret er eftertragtet og virksomheden udvider derfor sit team med endnu en erfaren og teknisk dygtig produktions- og servicetekniker.
Virksomheden beskæftiger pt. 60 medarbejdere med hovedproduktion i Ballerup. Virksomheden har desuden afdelinger i USA.
Jobbet
Du bliver en del af et team på 8 kolleger i produktions- og serviceafdelingen, som opbygger udstyret, der efterfølgende sendes ud til kunder over hele verden.
Selve arbejdsopgaverne består i følgende:
- Opbygning af el-skabe, kontrolbokse, hydraulik og måleinstrumenter
- Installation, træning og undervisning af kunder i korrekt brug af udstyr
- Test af software, hardware og mekanik i samarbejde med udviklingsafdelingen
Hertil kommer servicering, reparation og kalibrering af det færdige udstyr ude på kundernes lokationer. Dette kan være over hele verden. I starten rejser du sammen med en kollega. Senere rejser du alene.
Rejserne planlægges i god tid.
Når du ikke er på rejse, arbejder du hjemme i produktionen i Ballerup.
Kvalifikationer
Du har en baggrund som industritekniker, mekaniker eller lignende samt minimum 3 års opdateret erfaring med teknisk montage og servicering.
Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved en høj teknisk standard og seriøsitet, blandet med god humor i hverdagen.
På den personlige side er du kendetegnet ved et godt overblik, en systematisk arbejdsstil, og sans for detaljer. Hertil at du er selvstændig, beslutsom og ansvarsbevidst.
Du besidder gode dansk og engelsk kundskaber.
I starten af din ansættelse oplæres du i de tekniske områder, som du eventuel ikke allerede har fuld erfaring med.
Ansættelsesvilkår
Attraktive personaleforhold og løn efter kvalifikationer, vide rammer og frihed under ansvar.
Når du er på rejse, modtager du diæter svarende til statens takster.
Arbejdssted: Ballerup
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Søg jobbet
Send dit CV til job@cvforum.dk mærket ”Servicetekniker”
Vi vil herefter kontakte dig angående det videre forløb.
Kontakt os på telefon +45 88 806 150 hvis du har spørgsmål.
Der afholdes løbende samtaler til jobbet.