Jobsøgende kan nu være helt inkognito når de søger job

På portalen CVforum.dk kan jobsøgende gratis oprette et professionelt CV hvor kun en 100 % anonym profil er det eneste andre kan se. De kan desuden selv styre hvem der får det fulde CV at se. Først hvis de selv giver lov kan virksomhederne se deres identitet og gå i dialog med dem angående en jobmulighed.

”I udviklingen af systemet har det været vigtigt at værne om de jobsøgendes data. Det har den fordel at man kan være aktivt jobsøgende samtidig med at man er i job uden at blive kompromitteret over for sin nuværende arbejdsgiver. Man er helt inkognito” udtaler Morten Otto, direktør i CVforum.dk.

Virksomheder kan samtidig gratis tjekke CV-databasen for egnede kandidater på basis af deres anonyme profil.

CVforum.dk er en fagportal for hele industrisektoren. Her finder man maskiningeniører, ingeniører med speciale i robotteknologi, maskinarbejdere, teknikere inden for forskellige fagfelter, smede, konstruktører etc.

”Vi har valgt at fokusere på fagfolk og virksomheder i industrien. Portalen kan dog senere blive udvidet til også at omfatte andre brancher” udtaler Morten Otto videre.

Funktioner i systemet gør det let at oprette sit CV

Systemet er desuden udviklet på en måde så det er let at oprette sit CV. De jobsøgende kan bl.a. importere deres data direkte fra en række kendte databaser. Hertil kommer at det er virksomhederne der kontakter de jobsøgende, som derfor slipper for at skrive ansøgninger.

Der er allerede en del CV´er oprettet af interesserede kandidater, der har hørt om CV-portalen. CVforum.dk har haft en testperiode på en måned inden den officielle lancering 28. august 2019.

For yderligere information kontakt Morten Otto, Direktør i CVforum.dk på telefon +45 33170183 eller mail mot@cvforum.dk